Træningsmesteren slår til igen… Så blev det tid til elitetour i 14.1 på hjemmebane. Det er klart den turnering jeg har set mest frem til i indeværende sæson, for det var her jeg følte at jeg havde den bedste mulighed for at spille op med eliten. Efter en udmærket 9. plads i elitetouren i 8-ball i Copenhagen Pool og Snooker, hvor jeg blandt andet slog Julian Legind, følte jeg ydermere at min optimisme for 14.1 turneringen var berettiget. Men som man siger ”højt at flyve, dybt at falde…”.
I min første kamp skulle jeg møde Frederik Schelde Madsen fra Herlev. Ikke den bedste lodtrækning, men jeg undgik imidlertid Bahram Lotfy, Kasper Kristoffersen, Martin Brackenbury og Jakob Lyng, som jeg alle så som favoritter til turneringen. Kampen startede rodet og ingen af os spillede godt. Dette forsatte desværre hele kampen igennem og min serie på 29 var kampens største, efterfulgt af Frederiks på 23. Med en distance på 80, er serier i den størrelse selvfølgelig ok, og hvis niveauet kunne opretholdes kan der lukkes i 3-4 indgange. Dette blev som antydet ikke tilfældet, og kampen endte vel i 20+ indgange. På stillingen 75-73 til Frederik, så vidt jeg husker, brænder han, og jeg kommer til på et bord med 9 baller tilbage. Alt ligger åbent og på 79 kommer jeg lidt for langt på positionen på den sidste den afgørende bal. Jeg har så valget mellem et stød hvor jeg skal støde en bal med en 15-20 graders vinkel til hjørnet, hvor jeg skal støde over en anden bal med køen. Alternativet er et 55-60 graders cut ved bundbanden, ca. en halv diamant fra hjørnehullet. Jeg vælger det sidste, men får en dårlig kontakt mellem stødballen og 6’eren og brænder derfor ballen stort. Frederik lukker de sidste fem baller af og vinder 80-79… Jeg var mildest talt ikke tilfreds, da den dårlige kontakt, og ikke et forkert sigte endte med at koste sejren. Set i bagklogskabens lys skal den slags stød, hvor positionen ikke er afgørende spilles friskt. Jeg spillede stødet for blødt og netop sådan et stød, giver øget risiko for dårlig kontakt, på grund af fedtede baller eller kridtrester på kontaktpunktet.
I den anden kamp sat nederlaget til Frederik desværre stadig i mig, og mod en velspillende Janick Navne fra Osted var det en ensidig affære. Jeg fik tre åbne borde, hvor jeg hver gang hurtigt spillede mig ud af position. Janick straffede mig for mine fejl, og lavede tre indgange over 20. Dette var nok og han vandt en flabbet sejr på 80-4.
To ting var enormt frustrerende under denne turnering. For det første nederlaget til Frederik, og specielt måden det skete på. En dårlig kontakt er noget som sker for alle, men timingen kunne dårligt have været værre. For det andet spillede jeg, kort efter det andet nederlag, noget godt og afslappet pool, med en serie på bl.a. 39 og flere lukkede 10-ball borde. Det sidstnævnte siger mig at jeg måske har et for højt spændingsniveau i øjeblikket, og at det er en stor hindring for mig, i forhold til at ramme mit topniveau som jeg ellers rammer oftere og oftere til træning. En anden spiller, Kasper Holt, rådede mig endvidere til at droppe at forsøge at sidde og direkte meditere under kampene. Begrundelsen var, at det udefra så ud til at jeg koncentrerede mig mere om at komme i ”Zen”, end jeg fik positivt udbytte af. Dette har jeg taget til efterretning og derfor er jeg i gang med at finde en nu måde at holde fokus under kampe, men som ikke i samme grad dræner mig for energi. Dette vil jeg forklare på bloggen i et kommende indlæg, når jeg har fået teknikken helt på plads.
Jeg vil lige berette at sigtesystemet See-system, som jeg skrev om i sidste indlæg i denne uge er blevet implementeret. Dette kunne jeg godt prøve at undskylde weekendens dårlige præstation til elite pool touren med, men tror den primære forklaring på det, skal findes i det psykiske aspekt af spillet. Systemet fungerer godt, men der er dog situationer, hvor benenes placering i forhold til bordet kan være problematisk, til tider umulig, specielt når man skal strække sig ind over bordet. Jeg er i gang med at få systemet til at sidde på rygraden og mit næste implementeringsprojekt er i forhold til 14.1. Det vil jeg skrive mere om i det næste blogindlæg, hvor du bl.a. kan lære om hvordan man vælger de rigtige stød og planlægger sin rute rundt mellem ballerne i 14.1.
Ny tekniktilretning er det også blevet tid til, på en uge hvor der er blevet trænet seks dage. Det er små ændringer, som samlet giver et sikrere stød på specielt lange stød. Jeg er begyndt at lægge venstre kind ind til venstre skulder, og derudover stå 5-10 cm. Over køen med hagen. Dette gør at jeg i højere grad undgår ufrivillig skæv i stødballen, hvilket altid har været en Akilleshæl for mig.
Jeg vil endvidere anbefale alle spillere, på middel eller højt niveau, at træne følgende stød regelmæssigt:
Jeg starter alle mine træninger med at lave 30 succesfulde forsøg, men mindre kan også gøre det. Jeg noterer hver gang min højeste serie undervejs, samt antal missede total set. Dette stød er bemærkelsesværdigt godt til at teste om ens stød er 100 procent lige. Lægges der skæv i stødballen vil objektballen ramme ved siden af. Hvis du skal have noget at gå efter, er mit bedste resultat en serie på 14 undervejs, samt tre missede stød, inden de 30 succesfulde stød var udført. Normalt ligger det mere beskedent på en serie omkring 6-9 og mellem 8-12 missede baller.
Må ballerne trille jeres vej til næste indlæg (med mindre vi skal møde hinanden ;-)
Peter |
