• Forside   • Kontakt   • Blog   • Indkøbskurv   
 
  Billard, billard køer, tilbehør, borde, billard kuffeter Pool køer, borde, baller, tilbehør mm Snooker & Snooker køer Leg og spil

billard
vare(r)
  I alt 0,00 DKK

 





 

Den rigtige position i billard og pool


Alle succesrige spillere har deres egen individuelle position - kropsstilling - ved poolbordet. Ikke desto mindre er alle positioner variationer over et fælles tema - de grundlæggende elementer i en billard position er de samme for alle, uanset erfaring, vægt højde eller alder.

Det begynder med føddernes placering. Du vil ikke kunne have en rolig hånd, med mindre du har et solidt fundament. Som i enhver anden sportsgren, hvor du står op, er det helt afgørende at du ikke placerer dine fødder for langt fra hinanden, men omvendt heller ikke for tæt. Du bør finde en fodstilling, som giver dig en komfortabel og solid basis. Forsøg dig frem og find en position, som virker for dig. Når du har fundet denne position, er den næste opgave at indarbejde denne basis i en samlet position, som er velegnet, når du skal spille pool.

En spillers tyngdepunkt ændres, når han læner sig fremover for at støde. For at skabe modvægt kan det være nødvendigt at justere dine fødder en anelse, mens du bøjer i hoften. Men du skal stadig fordele vægten ligeligt på begge fødder. Du skal ikke bruge din "brohånd" til at støtte dig til bordet, så det er nødvendligt, at din vægt helt og alene kontrolleres af din position.

 For en højrehåndet spiller er det højre ben (det bageste ben) relativt udstrakt, men ikke helt fastlåst. Hvis du fastlåser dine ben, vil det medføre spændinger i benmusklerne, som igen kan medføre træthed eller svaghed. Dit venstre ben skal bøje i knæet, hvilket gør det nemmere for dig at bøje din hofte mod bordet.
Nogle spillere er meget fleksible og bøjer nemt i hoften. De der er mindre fleksible, må kompensere ved at bøje det forreste knæ mere eller ved at sprede positionen nogle få centimeter. Begge metoder sænker din krop på samme måde, som hvis du havde bøjet dig i hoften. Ideen med det hele er at bringe din krop i en passende position.

At bringe resten af kroppen i den rigtige position har været målet med alt, hvad du har læst indtil nu. Hvor skal du så placere din stødarm, dit hoved, din brohånd, og sågar dine øjne? Næsten alle succesrige spillere har nogle få ting til fælles fra og med dette punkt.

Den forreste arm med din brohånd er altid næsten strakt. Ikke ukomfortabelt strakt og låst i albueleddet, men strakt ud væk fra din krop. En af grundene til denne position er stabilitet. Din krop er i en fast trepunktsposition, som er mere stabil, end en topunktsposition ville være det. Desuden er det mindre sandsynligt, at du bøjer albuen og rykker forover, når du har din forreste arm strakt ud, mens du støder.

Den bageste arm, eller mere specifikt den bageste hånds placering på køen, er afgørende for din succes. Det korrekte sted at holde om din kø er det sted, hvor der kan trækkes en linje fra din albue til  dit håndled lige ned mod gulvet. Det er den håndposition, du skal have, når duppen på din kø er mindre end 2.5 cm fra stødballen. Pendulet, som der er tale om her, altså linjen fra albue til håndleddet, kan bevæge sig frit frem og tilbage. Det tillader også din bicep og tricep at være helt afslappede, indtil du foretager stødet Det hjælper at øve dette ved at stille sig i position til at støde uden at have en kø i hænderne. Sving din albue frem og tilbage uden at sænke skulderen. Slap af i din albue mens du holder din skulder fast. Tyngdekraften vil vise dig det naturlige punkt lige ned. Du har skabt pendulet.

Dit hoveds position
er et resultat af alt det, som du har gjort indtil nu. Læg mærke til de berømte spillere. Det du ser, de har til fælles, er, at de kigger lige over toppen af køen. I de fleste tilfælde er deres kind ikke mere end 15 cm. væk fra køen. Når de øver sig på deres stød, bevæger de aldrig deres hoved. Det er resultatet af, at de har indtaget en effektiv position.


 







Genveje:
Kontakt
Handelsbetingelser
Elektronisk Dart
Billard

Guides
Don Ø's pool blog
Vedligeholdelsesguide
Skift af dup
Den rigtige position

Genveje:
Billardkø
Pool køer
Billard tilbehør
Udstyr billard
Genveje:
Pool Kugler
Bordfodbold borde
Billard baller
Bordfodbold køb